Ofte stillede spørgsmål om Saxenda®

Vi har samlet de spørgsmål vi oftest får i forbindelse med behandling med Saxenda®.
Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os via kontaktformularen nederst på siden.

Novo Nordisk® har udviklet lægemidlet Saxenda®, som en medicinsk hjælp til overvægtige, der ønsker at tabe sig.
Patienter i behandling med Saxenda® opnåede i et 1-årigt studie et gennemsnitligt vægttab på 9,2%, samt en gennemsnitlig reduceret livvidde på 8,2 cm. 1 ud af 3 patienter i samme studie opnåede et vægttab på mere end 10%.
Saxenda® er et gennemtestet og sikkert medicinsk præparat fra Novo Nordisk®.

Når du spiser frigiver dine tarme et naturligt hormon der hedder GLP-1 (glucagonlignende peptid). GLP-1 virker som en fysiologisk appetit-regulator i hjernen og øger mæthedsfornemmelsen og mindsker sulten.
Det aktive indholdsstof i Saxenda® er Liraglutid, der ligner dit naturlige GLP-1.
Saxenda® virker derfor ligesom GLP-1 og regulerer dermed din appetit og dit fødeindtag, hvilket fører til at du indtager færre kalorier og dermed opnår et vægttab.

Saxenda® leveres i en pen og injiceres via en meget lille nål én gang dagligt uafhængigt af måltider. Saxenda® skal injiceres på ca. samme tidspunkt hver dag. Du kan injicere Saxenda® i låret, maveskindet eller overarmen. Du får udførlig mundtlig og skriftlig information om hvordan du tager Saxenda® ved den første samtale med speciallægen.

Saxenda® skal tages dagligt på cirka samme tidspunkt.

Når du har taget Saxenda® i 4 måneder og har fulgt vores samtaleforløb og anbefalinger, skal du have tabt minimum 5% af det du vejede ved behandlingsstart for, at det giver mening at fortsætte forløbet. Hvis du fortsætter, vil forløbet vare 12 måneder i alt. Du kan dog til en hver tid stoppe med at tage Saxenda® samt stoppe med at følge dit skræddersyede forløb hos os.

Saxenda® penne ligger i pakninger med 5 penne og én pakning koster ca. 2.100 kr. Når du er trappet op til den daglige behandlingsdosis bruger du én pakning om måneden. Der er ikke tilskud til Saxenda®

Du skal være mellem 18 og 75 år og som udgangspunkt skal dit BMI ligge mellem 27 og 40, men det vil altid være en individuel vurdering, om Saxenda® er det rigtige for dig. Her på hjemmesiden kan du selv udregne dit BMI. Der er visse tilstande, hvor man ikke anbefaler samtidig behandling med Saxenda – det er hvis man har sukkersyge, tidligere har haft betændelse i bugspytkirtlen, har dårligt fungerende hjerte, har sygdom i skjoldbruskkirtlen, er overvægtig pga sygdom eller spiseforstyrrelse, har nedsat leverfunktion, har en kronisk tarmsygdom, har tendens til at blive dehydreret eller er gravid. Man må ikke tage anden form for vægttabsmedicin samtidig med Saxenda®.

Saxenda® alene er ikke nok til at sikre dig et blivende vægttab. Det er nødvendigt med en ændring i f.eks. livsstil og kost- og motionsvaner. Her vil samtalerne med vores særligt uddannede sygeplejersker hjælpe dig til at skabe den ændring og dermed øge muligheden for et blivende vægttab.

Ja det kan du sagtens. Der er mange der kan opnå et blivende vægttab uden samtidig brug af vægttabsmedicin, alene ved aktivt at deltage i et samtaleforløb hos vores særligt uddannede sygeplejersker.

De mest almindelige bivirkninger til behandling med Saxenda® er kvalme, opkastning, forstoppelse og diarré. Disse bivirkninger forsvinder normalt efter nogle dage eller uger. Ved den første samtale vil bivirkninger og hvad du ellers skal være opmærksom på ved brugen af Saxenda® blive gennemgået med dig, og du vil også få informationen udleveret skriftlig.

Du skal prøve at spise mindre måltider eller dele måltiderne op i flere små måltider. Du kan også prøve at undgå mad og lugte, som gør at du får det værre.

Hvis du er gravid, må du ikke komme i behandling med Saxenda®. Hvis du bliver gravid under behandlingen med Saxenda®, skal behandlingen stoppe med det samme.

Ubrugte penne skal opbevares i køleskabet. Penne som er taget i brug kan opbevares i 1 måned i køleskab eller ved stuetemperatur. Penne skal opbevares med hætten på for at beskytte væsken mod sollys.

Videnskabelige undersøgelser med dokumenteret to-cifret gennemsnitligt vægttab og reduceret livvidde på 8,2 cm efter 1 år:
Pi-Sunyer X, Astrup A, Fujioka K, et al;for the SCALE Obesity and Prediabetes NN8022-1839 Study Group. A randomized, controlled trial of 3.0 mg of Liraglutide in weight management. N Engl J Med 2015;373(1):11-22
Fujioka K, O’Neil PM, Davies M, et al; Early weight loss with Liraglutide 3.o mg predicts 1-year weight loss and is associated with improvements in clinical markers. Obesity (Silver Spring). 2016;24(11):2278-2288
Videnskabelig undersøgelse hvor mæthedsfornemmelsen blev øget og sulten mindsket, og hvor 69% af patienter med forstadier til sukkersyge opnåede et normalt blodsukker niveau efter 1 år:
Det godkendte produktresumé for Saxenda® (02/2019)
Videnskabelig undersøgelse hvor Saxenda® gav en signifikant nedsættelse af blodtrykket:
Pi-Sunyer X, Astrup A, Fujioka K, et al;for the SCALE Obesity and Prediabetes NN8022-1839 Study Group. A randomized, controlled trial of 3.0 mg of Liraglutide in weight management. N Engl J Med 2015;373(1):11-22
Videnskabelig undersøgelse der viste mindsket risiko for at dø af hjertesygdom:
Marso SP, Daniels GH, Brown-Frandsen K, et al; the LEADER Steering Committee on behalf of the LEADER Trial Investigators. Liraglutide and cardiovascular outcomes in type 2 diabetes. N Engl J Med. 2016;375(4):311-322

 

Hjertekar sygdom er den hyppigste dødsårsag hos personer med svær overvægt, og studier har vist en kortere forventet levetid på op til 10 år hos svært overvægtige.
Jo højere BMI, des større er risikoen for nedsat fysisk funktionsevne, f.eks. begrænsninger i bevægelsesrelaterede aktiviteter som at gå og klæde sig på.
Svær overvægt giver derudover betydelig øget risiko for Type 2-sukkersyge, slidgigt, søvnapnø, forhøjet fedt i blodet, galdeblæresygdom og forskellige former for kræft.
På verdensplan er 13% af voksne svært overvægtige, hvilket er en tredobling siden 1975.

Der er mange vægttabsstudier der viser, at deltagerne tager på igen efter et vægttab opnået ved diæt (“almindelig slankekur”). Årsagen til det skyldes et stærkt fysiologisk grundlag og ikke kun frivillig genoptagelse af gamle vaner.
Et studie med 3008 deltagere viste, at kun 10% af dem var i stand til at opretholde vægttabet i mere end et år.
Vægttab hos personer med svær overvægt fremkalder ændringer i appetithormoner, der øger sulten og lysten til at spise, i mindst 1 år. Vægttabet ændrer kroppens homøostatiske system. som regulerer appetit, energiindtag og energiforbrug, hvilket får kroppen til at øge sultfornemmelsen og sænke stofskiftet. Efter et vægttab ændres mængden af sult- og mæthedshormoner, så mætheden mindskes, mens appetitten øges.

Har du spørgsmål til Kirurgisk Klinik Frederikssund:

Har du spørgsmål til Kirurgi Viborg