Forløbet med Saxenda®

Medicinsk vægttab med Saxenda®

Opstart med Saxenda®
Før opstart med Saxenda® og ved kontrollen efter 16 uger (4 måneder) skal du have taget blodprøver. Blodprøverne skal tages på laboratoriet på dit lokale sygehus.

Saxenda® dosis øges over 5 uger og vedligeholdelsesdosis fortsætter indtil 16 uger er gået, hvorefter effekten af Saxenda® og samtaleforløb vurderes. Man bør som minimum have tabt 5% af det man vejede på opstartstidspunktet for at det giver mening at fortsætte med Saxenda® efter de 16 uger.

Indledende samtaler
I starten af forløbet er det vigtigt med flere samtaler for, at du kan komme godt i gang med at få ændret på din livsstil, kost, vaner og adfærd. Det vil også sammen med dig blive fastlagt, hvor mange af samtalerne, der skal foregå som fremmøde i klinikken, virtuelt eller telefonisk – alt tilpasset dig og dine ønsker.

Kontrol af Saxenda® behandlingen
Saxenda® fås på recept der lægges på apotekets receptserver. Saxenda® penne ligger i pakninger med 5 stk penne og koster ca. 2.100 kr for én pakning.

Til 16 ugers Saxenda® behandling skal man købe 3 pakninger med 5 Saxenda® penne i hver.

Efter de 16 uger bruger man 1 pakning med 5 Saxenda® penne pr måned.

Samtaler
I den sidste del af forløbet skal samtalerne være med til at understøtte dig og dit vægttab, og sikre at vægttabet bliver permanent, når Saxenda® behandlingen slutter.

Afsluttende kontrol
Her vil dit vægttab blive noteret og hele forløbet evalueret. Vi vil sammen se på, hvad du har fået ud af forløbet, og hvad du kan tage med af erfaringer og læring –  hvordan dine vaner og livsstil har ændret sig, og hvordan du meget gerne skulle være blevet mere tilfreds med dig selv og din krop.

Har du spørgsmål til Kirurgisk Klinik Frederikssund:

Har du spørgsmål til Kirurgi Viborg